Ingen billed-lyd-fortællinger lige nu - men blogs helt sikkert!

Mit nuværende arbejde egner sig simpelthen ikke til formen. Jeg redigerer tv-udsendelser, såhhh. Men intet varer jo evigt, så det er da slet ikke umuligt, at jeg kan få brug for min nyerhvervede viden/kunnen på et senere tidspunkt. Vil ihvertfald meget gerne arbejde med det, er vildt fascineret af mediet, det kan rigtig meget - kommunikerer helt anderledes end skrift, eller levende billeder for den sags skyld.

Til gengæld er der en anden ting her fra kurset, som jeg helt sikkert skal til at benytte mig af. Blogs. Jeg har jo hørt om fænomenet før. Jeg vidste jo godt, at der formentlig er et hav af oplysninger/informationer derude, som man bare kan springe ud i. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at udforske det. Før nu.

Og mine første spæde forsøg har kun bekræftet mine formodninger - og pirket til min dårlige samvittighed. Hvorfor er jeg ikke kommet i gang noget før?

For eksempel er jeg faldet over en dybt interessant diskussion om udenrigsjournalistikkens fremtid.

Om hvordan kravet om flermedialitet fuldstændig ændrer profilen på en udenrigskorrespondent….

og hvordan internettets fremkomst har gjort alverdens afkroge umiddelbart tilgængelige - og rapporteringen langt billigere - og dermed fjernet behovet for de gammeldags fast udstationerede bureau-chiefs

bare et par eksempler på virkelig interessante indlæg i en debat, som er meget vedkommende for mig.

Samtidig kan Blogosfæren også tilbyde et næsten uendeligt antal kilder - hvor jeg måske førhen har været meget konservativ, og holdt mig til de mere officiøse kilder, som Reuters, AP, BBC osv.

Og hvad med at samarbejde noget mere med dygtige kolleger i udlandet? Fx Global Voices.

Altså fagligt velfunderede kolleger. For med hensyn til begrebet Public Journalism, eller borgerjournalistik, hører jeg nok til skeptikerne. Var meget glad for, at mit fagblad Journalisten tog diskussionen op i det nye nummer.

Og er helt enig med redaktør Elkjær: genren har sine begrænsninger og problemer. Og meddelelsen om, at journalisten er død, var nok lidt overdreven. Jeg er overbevist om, at jo lettere adgang til informationer, jo mere behov for troværdig sortering og vurdering vil der være.

Det her har været en rigtig eyeopener for mig.

 

Man kan jo blive overrasket

Egentlig troede jeg ikke, at det ville være noget for ham. Min snart 19-årige, medie-stor-forbrugende søn. Men faktisk var han ret begejstret for de billed-lyd-fortællinger, jeg har vist ham. Især I Krig og The Lifeline. Det er vel naturligt. Han skal på session i næste uge - eller “til Forsvarets Dag“, som det hedder nu om dage.

Han har meldt sig til frivilligt, egentlig kunne han godt vente, eller måske slippe helt, fordi han går på en ungdomsuddannelse. Men han satser på en uddannelse i forsvaret, drømmen er at blive pilot.

Det har været en sej en for mig at sluge. Og tanken om, at han rent faktisk ender med at blive soldat, og derfor kan ende med at skulle i krig - ja den tænker jeg helst ikke.

Jeg regnede som sagt ikke med, at de to, på hver sin måde, grumme krigsskildringer, ville tale til ham - men det gjorde de. Han var meget begejstret for dem, roste dem til skyerne. Det er nogle af de bedste han har set, sagde han!

Og afslørede altså, at den udtryksform overhovedet ikke er ny for ham. Næh, han ser dem tit, på nettet. Der kan man bare se.

Men de har nu ikke ændret på hans indstilling. Han vil stadig gerne være soldat. Det kommer ikke til at ske for mig, siger han.

 

Jeg er vild med billed-lyd-fortællinger

Ikke fordi jeg har set så forfærdelig mange endnu, men alligevel.

Den der har gjort størst indtryk på mig er helt klart I Krig, en fortælling om Henrik Nøbbes liv - og død. Henrik fortæller stille og roligt om sine overvejelser omkring det at blive sendt ud som soldat til krigen i Irak. Han fortæller om at skrive testamente, og om at planlægge sin egen begravelse. Imens ser man billederne af Henrik i uniform, i Irak - og dernæst kisten, begravelsen og de sørgende efterladte.

Under det hele ligger Jeff Buckleys smukke nummer Hallelujah - og et stykke inde i fortællingen går det op for en hvorfor: Det er det nummer Henrik har valgt til at blive spillet til sin begravelse.

Hold da op - det er stærkt! Se den før din nabo! Og husk: billed-lyd-fortællinger skal ses på nettet!

 

..sjov øko-propaganda

Man skal nok ha’ set mindst en af Matrix-filmene for at kunne se morskaben i de 3 Meatrix-film. Men har man det, ja, så er de til gengæld også ret morsomme. Flyvende kamp-grise og grumme Wells-ke slagteri-gigant-monstre a-la Klodernes Kamp. Rigtig god underholdning.

Om det så også får nogen op på barrikaderne, og slå et slag for bedre fødevarer, og en mere human fødevareproduktion? Tjah, det ved jeg ikke rigtig….på den led tror jeg faktisk, at filmene taler mest til de amerikanske forbrugere. Danskere reagerer sjældent positivt på så sort-hvide opråb - også selvom de er udformet nok så morsomt.

 

Min første blog!

Hold da op! Så er jeg hoppet med på den….uden rigtig at vide, hvad jeg, eller for den sags skyld andre, kan bruge det til.

Sjovt nok er jeg lidt nervøs….nok fordi jeg hører til dem, der hver morgen sidder i metroen med min gratisaviser og undrer mig over alle dem, der tror, de har noget interessant at fortælle - men tager så grueligt fejl!

Men nu er jeg jo på kursus, og vil jo også gerne vide lidt mere om det her univers. Og måske ER der rent faktisk noget interessant derude? Det er jo ikke kun frustrerede singler, misforståede genier og fanatiske hundeejere, der har blogs.

I første omgang må jeg sætte mig ind i værktøjet - så må tiden vise, om jeg egentlig har noget på hjerte, som kan interessere andre end mig selv - og min mor.

 

Hej Verden!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!