Hold da op! Så er jeg hoppet med på den….uden rigtig at vide, hvad jeg, eller for den sags skyld andre, kan bruge det til.
Sjovt nok er jeg lidt nervøs….nok fordi jeg hører til dem, der hver morgen sidder i metroen med min gratisaviser og undrer mig over alle dem, der tror, de har noget interessant at fortælle – men tager så grueligt fejl!
Men nu er jeg jo på kursus, og vil jo også gerne vide lidt mere om det her univers. Og måske ER der rent faktisk noget interessant derude? Det er jo ikke kun frustrerede singler, misforståede genier og fanatiske hundeejere, der har blogs.
I første omgang må jeg sætte mig ind i værktøjet – så må tiden vise, om jeg egentlig har noget på hjerte, som kan interessere andre end mig selv – og min mor.
marts 28, 2008 at 8:14 am
He he reelle betragtninger. Tænker selv, at blogging må være en afledt effekt af det almindelige menneskes hang til storhedsvanvid.
april 6, 2008 at 10:49 am
Blogging kræver tid. Nu har jeg været de fleste blogs igennem her på kurset, og jeg kan konstatere, at dét har de fleste ikke lyst til at bruge tid på! Muligheden med at bruge blog-miljøet til at lave en hjemmesiden er jeg faldet for – så det, vil jeg bruge min nyerhvervede viden til! Desuden bruger jeg blogs på mit arbejde, hvor jeg har introduceret fagbloggen. se på hjemmesiden Fag og Forskning.
april 6, 2008 at 1:56 pm
Hej Vibeke,
har også lige været igennem de fleste, og forsøgt at kommentere på dem….men du har ret. Det er de færreste, der har fundet ud af, hvad de vil/kan bruge det til endnu – inklusive mig selv.
april 15, 2008 at 8:13 pm
Men når først man får sat sig ned og koncentrerer sig om sine medkursister og opgaven her, synes jeg egentlig, det er ret sjovt at omstille sig og opdage, hvad man får lyst til at sige noget om – som hvis det var en samtale.
Men jeg tror så også, at det er en fordel, at jeg kan sætte ansigt og stemme på. Så bliver det mere umiddelbart at forestille sig bloggen som en samtale. Måske bliver det lidt sværere at fyre løs, når jeg bevæger mig ud i den ukendte del af blogosfæren …